Valg af varmepumpe

Der kan være en stor økonomisk besparelse ved at vælge en varmepumpe som din primære varmekilde. Eksempelvis er en varmepumpe billigere og mere miljøvenlig end olie og naturgas. Der er heller ingen vedligehold på varmepumpen udover et servicetjek, som skal foretages én gang om året. Det er også utrolig nemt at passe varmepumpen, da den passer sig selv og ikke skal have fyldt brændsel på for at køre. Du kan se et stort udvalg her og finde lige netop den varmepumpe, som vil passe ind i dit hus.

Sådan fungerer en varmepumpe

Varmepumpen bruger varmen enten fra luften eller jorden, som den bruger til at opvarme huset med. For at varmepumpen kan køre, så skal den være tilsluttet en stikkontakt og bruger derfor el. Dog er den slet ikke lige så dyr i el, som en el-radiator er. En varmepumpe bruger kun en brøkdel af elektriciteten, ift. hvad en el-radiator bruger. Der er ikke nogen begrænsning for, hvor en varmepumpe kan installeres, og den er på størrelse med en lille fryser eller køleskab, så der er god plads til den de fleste steder. Ofte placeres de i bryggerset eller i kælderen, så de ikke skaber så meget opsigt. Vælges en luft-til-luft så vil den største del af anlægget være udenfor, det vil kun være selve blæseren, der er indenfor. Har du ikke et hus, der er velisoleret, så anbefales det at du får det gjort, da det har stor indflydelse på, hvor stabil varmepumpen er, men har også en stor betydning for levetiden.

3 typer varmepumper

Der findes 3 typer varmepumper

  • Luft-til-luft
  • Jord-til-vand
  • Luft-til-vand

Luft-til-luft varmepumpen er især egnet til sommerhuse eller som et supplement til elvarme, olie eller naturgas. Denne type varmepumpe kan nemlig ikke give dig varmt vand. Det er en meget billig varmepumpe at anskaffe sig. De er rigtig gode til store rum som et køkken-alrum, eller hvis køkken og stue går ud i et. Varmepumpen tager varme fra den udendørs luft og bruger den til at varme luften i blæseren.

Luft-til-vand varmepumpen kan både give dig varmt vand og et varmt hus. Det er en noget billigere løsning end et jordvarmeanlæg (jord-til-vand). Varmepumpen kan også hurtigt installeres og kræver ikke en masse plads. Selve varmepumpen står ofte udenfor selve huset og pumper luften udefra ind i huset, som så både opvarmer vandet og selve huset.

Jord-til-vand – et jordvarmeanlæg er et dyr affærer, men også den mest effektive varmepumpe. Når først selve installationen er betalt, så er det denne varmepumpe, der vil give den største besparelse. Jordvarme er effektivt, fordi der selv i de kolde måneder er varme i jorden. For at få varmen fra jorden og ind i varmepumpen, så skal der lægges slanger i jorden, som kan transportere varmen til varmepumpen via frostsikker væske, som er i slangerne. Det kan så opvarme huset og dit brugsvand. Det er en større investering, og den kræver også en del plads.

Hvis du er i tvivl om, hvilken varmepumpe du skal vælge, eller du har mulighed for at installere både ift. din økonomi og ift. den plads, du har til rådighed, så kan det være en fordel at tale med en professionel.