Besætningen

 

crewVi glæder os til at byde jer velkommen til Aalborg og til at se de mange smukke skibe lægge til kaj på begge sider af Limfjorden tæt på byens centrum. Vi arbejder på at sammensætte et spændende program med masser af sportsaktiviteter og sightseeing ture for besætningerne, som gæster Aalborg i forbindelse med The Tall Ships Races 2010.

 

Kort om Aalborg

Aalborg er Danmarks tredje største kommune med 193.000 indbyggere, og er Nordjyllands hovedstad. For yderligere informationer om Aalborg se under fanen "Om Aalborg".

 

Det er nemt at komme til Aalborg!

Fra vores ultramoderne lufthavn, kun 10 minutters kørsel fra centrum, er der 20 daglige afgange og ankomster til/fra København. Derudover er der en daglig afgang og ankomst til/fra London, to til/fra Oslo samt tre til Malaga hver uge.

 

Med tog kører det også på skinner. Hver time er der mange afgange fra Aalborgs hovedbanegård i byens centrum. Og med et godt nationalt, regionalt og lokalt bus net er der bl.a. 3-4 daglige ture til København med moderne, komfortable ekspresbusser.

 

Vil du med om bord?

Har du lyst til at blive en af de 100 trainees Aalborg sender med nogle af de flotte sejlskibe til Kristiansand, kan du læse nærmere under Trainees.