Tips til at planlægge en romantisk date

Hvis du har spottet den eneste ene og har lyst til at gøre noget specielt for vedkommende, er det første, mange tyr til, at planlægge en date. En date behøver ikke at tømme din bankkonto, for det er oftest kemien, der er afgørende, og tanken der tæller, når det kommer til stævnemøder. Hvis du ønsker at invitere din udkårne på en romantisk date, får du her 3 idéer til, hvad I kan lave på en date.

For de madglade — tag på restaurant

Rigtig mange dates står på ”dinner and a movie”, som det så fint bliver sagt i amerikanske film. Måske er det derfor, at dates, der holdes på en restaurant, er en af de mest brugte dateidéer. På restauranter er der mulighed for at bruge tid på tomandshånd på at snakke om alt mellem himmel og jord, mens der nydes et godt måltid mad. Ønsker du at komme tæt på din udkårne, er et restaurantbesøg derfor ideelt.

For de sociale — tag på cocktailbar

Hvis I er sociale mennesker, som nyder hinandens og andres selskab, kan det være en mulighed at tage på en cocktailbar. Her kan I nyde en drink eller to, mens I får snakket om alt og intet. På en cocktailbar er der gerne en afslappende lounge-stemning, og derfor kan baren være et godt sted at lære hinanden bedre at kende. Skal jeres date afholdes i hovedstadsområdet, så læs mere om cocktailbar i København her.

For de eventyrlystne – tag ud i det fri

Rækker budgettet ikke langt, kan en gåtur eller en picnic i det fri være en god idé. Her har i rig mulighed for at snakke sammen uden andres tilstedeværelse i flotte omgivelser, så I kan komme endnu tættere på hinanden. Til en picnic kan tapas eller sandwich og måske en flaske bobler snildt medbringes, så turen bliver mere romantisk.