Skiene på og ud i det blå

Skiferie er mere populært end nogensinde før. Derfor er der også endnu flere danskere, der stiller sig selv spørgsmålet om, hvor de skal tage på ski. Du behøver heldigvis ikke at gå på kompromis med oplevelsen, selvom du ikke har verdens største budget. Du kan for eksempel komme på skiferie i Østrig eller Frankrig til en rigtig fornuftig pris. 

Når det kommer til skisportssteder er det især to lande, der er populære blandt danskerne. De vil gerne opleve de franske alper og den østrigske tyrolerstemning, og skiferie i Østrig eller Frankrig har derfor altid været et stort hit hos den danske befolkning. I år spås succesen at blive endnu større.

Tyske lederhosen og weissbier i lange baner

En skiferie i Østrig byder på alt fra afterski, schlagermusik og lederhosen til fantastiske skiforhold, lækkert vejr og gammeldags hygge. De østrigske skisportssteder er populære, fordi de er rigtig gode til at holde deres pister ved lige og forbedre områderne år for år. Du kan ikke altid være helt sikker på, at der falder sne i Østrig, men flere skisportssteder har faktisk investeret i at kunne producere kunstigt sne, så det stadig er muligt at snuppe skiene på, selvom der et år ikke er faldet særlig meget sne. Derudover er afstanden til Østrig ikke særlig stor, så du kan sagtens køre derned i bil på tolv timer. Den korte afstand trækker især i børnefamilier og større forsamlinger, som ikke har prøvet at stå på ski før. Eksempler på populære destinationer til en skiferie i Østrig er Zell am See, Sallbach og Bad Gastein, hvor du kan være sikker på at få en fantastisk oplevelse på ski. Du kan læse mere om de forskellige destinationer her. I Østrig kan du opleve den traditionelle og karakteristiske afterskistemning, som mange danskere holder af. Det foregår typisk om eftermiddagen efter en lang dag på ski, hvor hele familien samles i den store afterski-træhytte med livemusik, god stemning og dans på bordene. Denne hygge er helt unik for Østrig, da afterski ofte foregår på en anden måde i for eksempel Frankrig eller Italien.

Franske alper og garanti for sne

Frankrig har i mange år været blandt danskernes mest populære destinationer. Den danske befolkning sætter rigtig stor pris på, at der er høj snegaranti, gode skiforhold og store områder. Den største årsag til Frankrigs popularitet er formentligt, at mange franske områder med skisportssteder er større og ligger højere oppe, end de gør i mange andre lande. Det betyder blandt andet, at snegarantien er helt i top. I Frankrig kan du nemlig stort set være sikker på, at der altid er faldet sne, når du har brug for det. Dog er der ikke helt den samme hyggelige afterskistemning i Frankrig, som der for eksempel er i Tyskland eller Østrig. Det betyder, at Frankrigs popularitet afhænger rigtig meget af snegarantien i de andre lande. Hvis der et år falder rigtig meget sne i Østrig, vil mange søge derhen i stedet for Frankrig, fordi afstanden er en del kortere.